VM Ishockey

Hygge Hockey Herning

Foto: VisitHerning

I hele maj måned er der ekstra gang i byen – kom og oplev den gode stemning, aktiviteterne, de hyggelige spisesteder og byfesten.

Eventkalender under VM i Ishockey 2025

Kalenderen opdateres løbende – også under eventen. Følg med på Facebook og Instagram

Klar, parat, HOCKEY!

Få det bedste ud af din VM-oplevelse – bestil dit merchandise online inden eventen eller køb det i gågaden under eventen, så du er klar til kamp!

Du kan nemt komme til og fra arenaen under hele turneringen, enten med de gratis shuttlebusser, på cykel, via Fanwalken, med taxa e.l.

Vi har samlet information omkring MCH som er området arenaen ligger i. Find oversigtskort, info omkring den officielle Fanzone, program og billetsalg her.

Merchandise VM Ishockey Hygge Hockey Herning
VisitHerning

Bliv en del af festen

Bestil merchandise til VM i Ishockey 2025 og vær klædt på i rødt og hvidt fra top til tå.

Ishockey, oplevelser og god stemning

Når VM i Ishockey 2025 løber af stablen, summer Herning midtby af liv, og glæde, når de mange nationaliteter samles. Her er masser af muligheder for at tage en pause fra kampene og nyde lækker mad, kolde drikke og hyggelig shopping i hjertet af byen.

Vi glæder os til at byde ishockeyfans fra hele verden varmt velkommen til Herning – kom og vær med til at fejre sporten, fællesskabet og de mange gode oplevelser i byen!

Find restauranter, barer og hoteller i Herning på kortet

Følg med!

Følg os på sociale medier for dag til dag info, konkurrencer, stemningsbilleder osv.

Must-sees i Herning

Liste
Kort
Elia
Foto: Allan Trolle
01

Elia

Cronhammars gigantskulptur Elia er en markering af årtusindskiftet. Men skulpturen er også en manifestation af den viljestyrke og det mod til at sprænge nye veje, der har præget Herning gennem årtier....

Læs mere
02

HEART - Herning Museum of Contemporary Art

HEART - Herning Museum of Contemporary Art er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv og er båret frem af den landskendte skjortefabrikant Aage Damgaard, som har skabt fundamentet for museets s...

Læs mere
Tekstilmuseet
Foto: Ard Jongsma
03

Tekstilmuseet

Tekstilindustrien har som ingen anden branche formet det midtjyske område - og gør det stadig i dag. På Tekstilmuseet får både store og små indblik i en industri, som gennem tiden har givet folk over ...

Læs mere
Birk Centerpark
Foto: Peter Rosbjerg
04

Birk - Den Hvide By ved Herning

En tur rundt i Birk er et besøg i en fantastisk verden af smukke bygninger, kunstværker og landskaber. 

FAQ

Dagsbilletter
Giver adgang til alle kampe, på den givne kampdag. En dagsbillet er en billet til alle kampe på den givne dag. Det betyder, at du får minimum to og maksimum tre kampe med en dagsbillet. Du kan købe dagsbilletter fra den 3. oktober 2024 hos Ticketmaster. Du sparer op til omkring 10 % på dagsbilletter (sammenlignet med enkeltkampsbilletter).

Enkelkampsbilletter
Giver adgang til den givne, enkelte kamp. Enkelkampsbilletter sættes til salg i begyndelsen af ​​2025 og kun til kampe, der endnu ikke er udsolgt. Du er derfor ikke sikret en billet til din foretrukne enkeltkamp.

Tilbagebetaling af billetkøb sker kun i tilfælde af kampaflysninger. Hvis du ønsker at sætte dine billetter til salg, anbefaler vi at bruge Ticketmaster Resale. Det samme gælder, hvis du ønsker at købe andres billetter. På den måde er du sikret et sikkert billetkøb inden for reglerne.

Du kan maksimalt købe 20 billetter. Det betyder for eksempel maksimalt 10 dagsbilletter á to kampe per dag. Ønsker du at købe mere end 20 billetter, skal du kontakte Ticketmaster Servicecenter på +45 3848 1630.

Der er maks. antal på billetkøb for bl.a. at sikre mod kreditkortsvindel. 

Legends Hospitality

Et VIP-tilbud i unik restaurant med 3-retters menu og drinks ad libitum. Prisen er 1.999 kr. pr. person ex moms med Kat2 billet og 2.399 pr. person ex. moms med en Kat1-billet.

En velkendt ishockeyprofil vil byde dig velkommen med et par ord om dagens kampe, og du vil modtage din helt egen 2025 IIHF Ishockey VM Team Danmark landsholdstrøje.

Premium Lounge

En siddeplads i restauranten med udsigt over arenaen, publikum og isen. I vores Premium Lounge får du en 3-retters tallerkenserveret menu og drikkevarer ad libitum. Prisen er 2.999,- pr person ex. moms med eksklusive siddepladser lige uden for restauranten

En velkendt ishockeyprofil vil byde dig velkommen med et par ord om dagens kampe, og du vil modtage din helt egen 2025 IIHF Ishockey VM Team Danmark landsholdstrøje.

Du får også mulighed for gratis VIP-parkering.

Hvis du ønsker at købe Legends Hospitality eller Premium Lounge, bedes du kontakte Emil Jensen på emil.jensen@2025.iihfworlds.com

Hvis du ønsker at tilkøbe Legends Hospitality eller Premium Lounge, bedes du kontakte Emil Jensen på emil.jensen@2025.iihfworlds.com

Det hold, der først står nævnt i kampprogrammet (NAT vs. NAT), er hjemmeholdet. De starter i den ende, hvor ståtribunen er placeret, og spiller derfor første og tredje periode i denne ende.

Nej, der er ikke dedikerede fansektioner for fans fra individuelle nationer. Men vi har en forventning om, at der til Danmarks kampe vil være en rød-hvid mur af inkarnerede fans på lægterne og de omkringliggende Kat3-sæder. Fans fra andre nationer bedes rette deres henvendelse mod deres nationalforbund som kan indgå i dialog med arrangøren vedrørende at købe sig ind i samlede sektioner i hallen.

Kørestolspladser giver adgang for én kørestolsbruger + én gratis ledsager. Pladserne er prissat efter Kat2. Der vil også være en ledsager+ ordning, hvilket i praksis betyder, at der kan tilkøbes ekstra ledsagerpladser umiddelbart bag ved kørestolssektionen.

Kørestolspladser kan købes gennem Ticketmaster's Service Center på telefon +45 3848 1633 og gennem arenaens billetsalg på telefonnummer +45 9926 9999. Hvis der ikke er flere kørestolspladser, kan du anmode om at blive sat på venteliste i tilfælde af, at det er muligt for arrangøren at åbne flere kørestolspladser senere. Anmodninger sker ved henvendelse til Ticketmaster's Service Center på telefon +45 3848 1633.

Skal du have en ledsager med på grund af et fysisk eller psykisk handicap, er ledsagerbilletten gratis. Bemærk, at der er et begrænset antal billetter med ledsager. Billetterne kan købes i Kat3 og Kat4. Billetter med en ledsager kan købes gennem Ticketmaster Service Center på +45 38481633 og gennem arenaens billetsalg på telefonnummer +4599269999.

De listede priser er inklusiv Ticketmasters billetgebyr på 30 kr.

Børn til og med 3 år på kamptidspunktet er gratis, så længe de sidder på skødet af en voksen med pladsbillet. Barnets alder skal dokumenteres ved scanning af billetten.

Ja, der er gratis parkering på P2, P3 og P5.

VIP-gæster og biler med handicapplader henvises til P1.

Ja, det er muligt at lade elbiler op

Der vil være en afgang med GoCollective kl. 22:52 fra MCH Messecenter Herning (ubemandet trinbræt) med ankomst på Herning Station kl. 22:55 alle dage fra 9. til og med 22. maj.

De sene kampe slutter ca. kl. 22:30-22:35, hvilket betyder, at der vil være ca. 17-22 minutter til at komme ud af Jyske Bank Boxen og gå via sti-systemet over på trinbrættet ved Messecenter Herning st. I Herning by vil der være hhv. 6, 14 og 40 minutter til skift mod Vejle, Struer og Aarhus.

Se alle tider på rejseplanen.dk

Det vil være muligt at købe veganske og vegetariske retter i udvalgte boder i Jyske Bank Boxen, samt i den Officielle Fanzone. Der vil også være glutenfri produkter i udvalgte boder.

Ja, du kan komme ind i den Officielle Fanzone uden billet. Af sikkerhedsmæssige årsager vil du blive visiteret, når du ankommer til området. Billetter skal først vises, når du træder ind i Jyske Bank Boxen.

Den Officielle Fanzone åbner to timer før kampstart for dagens første kamp.

Ticketmasters Service Center kan kontaktes på +45 3848 1630 mandag til fredag ​​kl. 10 - 16.30. Vores servicecenter er lukket på lørdage, søndage og helligdage.

Af sikkerhedsmæssige hensyn er der begrænsninger på, hvilke tasker der må medbringes til 2025 IIHF Ishockey VM i Herning. Følgende tasker er tilladt:

  • Rygsække og tasker med maksimale mål på 20 x 15 x 10 cm.
  • Pusletasker, forudsat at de medbringes sammen med et barn.

Af sikkerhedsmæssige hensyn må tasker aldrig efterlades uden opsyn.

Tasker, der ikke overholder disse regler, kan ikke medbringes i arenaen. Det vil dog være muligt at aflevere sin taske udenfor indgangene.

Denne foranstaltning sker for at sikre en tryg og sikker oplevelse for alle gæster.

Garderobe til jakker mv.  findes inde i ankomstbygningen (åbner 2 timer før første kamp, samtidig med den Officielle Fanzone) og i Jyske Bank Boxen (åbner 1 time før første kamp).

Garderobe til jakker mv.  findes i Jyske Bank Boxen efter din billet er blevet scannet (åbner 1 time før første kamp).

Ved ankomst til eventen går du gennem telt-visitationsområder. Der er to indgange, og af sikkerhedsmæssige årsager vil visitation finde sted. Efter visitationen får du adgang til fanzoneområdet, hvor du kan opholde dig uden billet. Din billet scannes først, når du går ind i selve Jyske Bank Boxen, hvor du skal benytte indgang 4 eller 5.

Alle billetter bliver scannet.

- Paraplyer

- Parfumeflakoner og lign.

- Klapstole, skamler mv.

- Kamera/professionelt fotoudstyr med aftagelig linse/go pro kameraer

- Computer eller tablets

- Videoudstyr og lydoptagere

- Drikkevarer (emballage underordnet)

- Flasker og dåser

- Madvarer (der vil tages hensyn til særlige allergier)

- Fyrværkeri

- Laserpenne og selfie stick

- Indpakkede gaver eller varer

- Våben, herunder peberspray

- Kompressorhorn, trompeter og megafoner

Obs. Listen er ikke udtømmende. Genstandene afvises ved indgangen. Spar dig selv for ærgrelse og de øvrige gæster for ventetid ved at lade genstandene blive hjemme.

– Mobiltelefoner

– Små lommekameraer

– Kikkert

- Tromme ved fremvisning af godkendt ansøgning. Ansøgningen sendes til Security.herning@2025.iihfworlds.com med følgende oplysninger:

  • Hvilken kamp ansøgningen gælder for
  • Pladser i arenaen
  • Om ansøgningen sker på vegne af en fangruppe (inkluder antal deltagere og placering i arenaen)
  • Billede af samt størrelse på trommen.

    BEMÆRK: Trommer må ikke være til gene for andre billetkøbere eller blokere udsyn. De må heller ikke placeres i gang- eller trappearealer. Hvis dette sker, kan der blive henvist til andre pladser. Som trommeindehaver er det også dit ansvar at trommen fjernes fra nødudgange og flugtveje i en evakueringssituation

Det er tilladt at medbringe flag, bannere og bære beklædning uden politisk budskab mv. i Jyske Bank Boxen.

Bemærk dog følgende restriktioner:

Det er de deltagende landes officielle landeflag, som kan medbringes. Flag og bannere skal være af rimelig størrelse og højst 1 m høje x 1,5 meter lange. Flag må ikke tage udsigten fra andre gæster. Hvis de gør, vil sikker­hedsvagterne bede dig tage dem ned. Flagstænger af plastisk materiale er tilladt dog max længde 60 cm inkl. flag, men der må ikke medbringes metal- eller trægen­stande.

Af sikkerheds årsager er det ikke tilladt at medbringe én stor tifo. En mulig tifo skal være I mindre enkeltstørrelser max 1 m høj x 1,5 m lang pr stk.

Det er strengt forbudt at flyve droner i luftrummet omkring eventen uden foregående aftale med politiet. Hvis du bryder dette forbud og flyver din drone i luftrummet alligevel vil dronen blive beslaglagt.

Som drone-ejer er det brugerens eget ansvar at undersøge, hvilke regler der er gældende for luftrummet.

Bysamarbejde

Hygge Hockey Herning er en unik mulighed for byens turismevirksomheder til at skabe opmærksomhed, omsætning og styrke Hernings position som en førsteklasses destination.

VM Ishockey

Læs mere om bysamarbejdet

Foto: VisitHerning