10 gratis oplevelser
I Herning og Ikast-Brande er der mange skønne og gratis oplevelser for store og små.
Vi har samlet 5 gratis oplevelser til dig. Herunder kan du finde alt du skal vide om dem, klik dig ind på lige den oplevelse, du kunne tænke dig at fordybe dig i og find rute, adresser og alt du skal vide om den!
Flygtningekirkegården i Grove
Ved Grove Kirke vest for Karup flyveplads ligger flygtningekirkegården, der blev etableret i løbet af og efter 2. verdenskrig. På kirkegården er 1119 tyske flygtninge og 175 tyske soldater begravet. De hviler stille under rækker af ensartede grå granitkors.
Kunsten i Uhre Kirke
Uhre Kirke præsenterer sig udadtil som en traditionel landsbykirke med klassisk røde mursten og et karakteristisk kirketårn. Dog byder oplevelsen indenfor på noget helt særligt. Kirken, opført i 1920 af arkitekterne Monrad og Plesner, undergik en omfattende renovering i 1993 i samarbejde med Helle Scharling-Todd. Det bragte farver, glasmosaik og træbænke til, som blev malet i lyse og festlige nuancer.
Birk – Den Hvide By ved Herning
Birk by begyndte som en samling gårde, men har udviklet sig til at være et unikt internationalt anerkendt område, hvor kunst, arkitektur, landskab, uddannelse og erhverv smelter sammen. Samtlige bygninger er hvide. Tag en spadseretur blandt en mangfoldighed af kunstskulpturer, fordyb dig i de arkitektoniske mesterværker, besøg Elia og afslut din oplevelse i de Geometriske Haver.
Røde Anna i Birkelund
I Brande prydes en gavl med et maleri fra 2013, der skildrer Finn Birkelunds mor, bedre kendt som Røde Anna med det ildrøde hår. Maleriet fanger Røde Anna omgivet af stolte og dekorative birketræer i et smukt farvespil. På en gåtur i Brande by kan du se mange andre gavlmalerier, som er malet siden 1960’erne.
Trehøje bakke
Vest for Vildbjerg åbenbarer sig et unikt sted. Med sine 102 meter hæver det sig majestætisk over den ellers flade hede og giver mulighed for en betagende udsigt over et af de få store hedeområder, der stadig eksisterer i Danmark. Området byder på hyggelige vandrestier, der inviterer til at opleve den uspolerede fred og ro på heden.