With The Beatles
Fredag 7. februar 2025.
Danske kunstnere fortolker Beatles-hits i Herning.
De fleste kender The Beatles og deres mange hits, der revolutionerede musikhistorien. Men efter at The Beatles blev opløst i 1970, var gruppens fire medlemmer – John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr – fortsat meget produktive. Hver af dem skrev og udgav flere fremragende albums, både som solokunstnere og i samarbejde med andre musikere.
Til koncerten ‘With the Beatles – The Fab Four and Beyond’ i MCH Herning Kongrescenter den 7. februar kan du opleve nogle af The Beatles' største hits samt klassikere fra hver af de fire medlemmer, både fra tiden før og efter deres fælles succes.
Nogle af Danmarks dygtigste solister og mest erfarne musikere vil fortolke sangene og har valgt deres egne favoritter. På den måde hylder de en epoke i musikhistorien og et band, hvis musik stadig har stor betydning i dag.
SPIS OG SOV
Start aftenen med en lækker middag på én af byens restauranter, og efter koncerten kan du overnatte på et af Hernings komfortable hoteller.