Brdr. Price Herning
Brdr. Price Herning er en videreførelse af Price-brødrenes gastronomiske familiefortælling, der bygger på værdier om hjemlighed, kvalitet og mad lavet fra bunden. Menuen består af særligt udvalgte og lokale råvarer, herunder færøsk laks, kvæg fra Mariager fjord og generelt økologisk produktion i mindre målestok.
Fransk, friskt og stadigt hjemligt
Selve restauranten er et fransk brasserie, der ud over den gode mad også serverer drinks, kolde øl og lækker vin selv i de sene aftentimer, hvor køkkenet er lukket. Indretningen er klassisk fransk inspireret med snehvide duge, brunt trægulv og kunst malet af Adam og James’ far, John Price, kostumetegninger fra teaterforestillinger, som forældrene var med til at lave, samt spisekort som familien har taget med fra restauranter, der har betydet noget særligt.
Hernings absolut smukkeste bygning
Brdr. Price Herning er den x udvidelse af brødrenes restaurant-koncept, siden de startede visionen op i København. Restauranten ligger i en af Hernings absolut smukkeste bygninger, den flotte gamle Hedebank, der ligger på det levende torv. En beliggenhed der giver sol både formiddag og eftermiddag.
Menu med spændvidde
Restauranten byder indenfor til frokost og aften alle ugens dage. Til frokost serveres bl.a. lækre østers, lette retter og en varieret frokosttallerken til dem, som gerne vil smage lidt forskelligt. Om aftenen kan du vælge mellem flere spændende menuer, specialiteter og sæsonretter.
Om konceptet, udtaler brødrene selv
”I vores barndomshjem fyldte maden meget uanset om det var frikadeller, sol over Gudhjem eller finere fransk madlavning. Det lagde grunden til den madglæde, der har fulgt os resten af livet. Dén vil vi forsøge at give lidt videre på vores restaurant. Kodeordene for os er hjemlighed, hygge og personlighed. Hvad vi serverer? Alt det vi elsker selv. Fra bankekød til kaviar.” *Adam og James.
Køkkenets åbningstider:
Frokost kl. 12.00 - 15.30.
Aften fra kl. 16.30.
Der er udeservering på torvet i sommerhalvåret fra 1. maj - 1. oktober.
Mulighed for booking af selskabslokaler.
I kan følge med på deres hjemmeside her, eller på deres Facebookside her.
Book bord på telefon +45 38 42 22 20