Hærvejen
Før bilerne og togene kom til, gik Jyllands hovedvej langs vandskellet op gennem landet fra den tyske grænse til Viborg. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun én vej, men et helt netværk af mindre veje, der tilsammen dannede det, vi i dag kalder Hærvejen og som strækker sig over 250 km.
Købmænd, pilgrimme og hære.
Hærvejen ligger på højderyggen, skabt af isen for omkring 15.000 år siden. Herfra går vandløbene enten mod øst eller vest, inden de løber ud i Kattegat eller Nordsøen. Hærvejen blev brugt af handlende, der transporterede forskellige handelsvare og kvæg til Centraleuropa. Også mange pilgrimsrejsende brugte vejen på deres rejse til Santiago, Rom eller Jerusalem. Dertil blev vejen også brugt af hære, som de mange fæstningsvolde langs vejen vidner om.
Netop landskabet, som er opstået ved at isen er smeltet, er særdeles bemærkelsesværdigt i området mellem Silkeborg og Herning. Kører man mod vest fra Silkeborg møder man Hørbylunde Bakker og nogle hårnålesving, der leder tanken hen mod en etape i Tour de France. Her finder man i øvrigt også Kaj Munks mindesten, da det var her han blev slået ihjel af tyskerne under Anden Verdenskrig. Pludselig flader landskabet helt ud og resten af turen mod Ringkøbing er flad hede.
Denne markante forskel mellem Søhøjlandet og de endeløse vestjyske heder er meget fascinerende at opleve - og det er blot én af de oplevelser, man får med, hvis man krydser Jylland på tværs.
Cykel- og vandreture på Hærvejen
Hærvejen går gennem Ikast-Brande kommune ved Engesvang, Stenholt Skov, samt ved Nørre Snede, og er et oplagt udflugtsmål, hvis du befinder dig i området. Google map over hærvejens cykelrute.
Hærvejen indbyder til cykel- og vandreture, løb og masser af andre aktiviteter i naturen. Har du lyst til at udforske naturen, så kig nærmere på Hærvejens egen hjemmeside, hvor der findes udførlig information om ruter, overnatningsmuligheder, pakkerejser, pilgrimsvandring og meget, meget mere...
Se "Hærvejen - mellem midtjyske søer"
Ydre Hjertesti - Rute 7 km.
Hærvejsbyen Nørre Snede
Nørre Snede har lavet en hjemmeside med info om ruter ved Nørre Snede, overnatning, spisesteder m.m. Gå til hjemmesiden Hærvejsbyen her.