©  Foto:

IIHF Ishockey VM 2025

Fredag 9. - søndag 25. maj 2025.

IIHF Verdensmesterskabet 2025 bliver det 89. verdensmesterskab i ishockey, arrangeret af IIHF. Mesterskabet skal afvikles i Sverige og Danmark. Sverige er VM-værtsland for 12. gang, mens det er anden gang, at Danmark lægger is til VM-kampene. Det danske ishockeylandshold får midtjysk is under skøjterne, og Herning står klar til endnu en folkefest, når Danmark og Sverige sammen arrangerer VM i 2025.

Billetsalget frigives 3. oktober 2024.

I Danmark/Herning vil følgende hold spille: Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Ungarn, Kasakhstan, Norge, Schweiz og USA.

I Sverige/Stockholm vil følgende hold spille: Østrig, Canada, Finland, Frankrig, Letland, Slovakiet, Slovenien og Sverige.

Ét gruppespil og to kvartfinaler vil blive spillet i Herning, Danmark, mens det andet gruppespil, to kvartfinaler, semifinalerne samt bronzekampen og guldmedaljekampen vil finde sted i Stockholm, Sverige.

We have been expecting you!

Vi er nemlig forberedte på, at du kommer. Helt fra booking og planlægning af dit besøg bliver du modtaget, så det aldrig bliver en standardoplevelse. Alt kan lade sig gøre - for vi elsker at have gæster og har en vilje til at lykkes med at skabe oplevelser i særklasse!

Vi glæder os enormt til at byde jer velkommen til Herning, hvor vi igen får æren af at være værtsby for IIHF Ishockey Verdensmesterskabet i 2025. For anden gang har vi muligheden for at skabe uforglemmelige oplevelser for hockeyfans fra hele verden, og vi ser frem til at yde et ekstraordinært værtskab.

Forskellige overnatningsmuligheder

I Herning har vi et bredt udvalg af overnatningsmuligheder til enhver smag og ethvert budget. Uanset om du foretrækker luksushoteller, hyggelige bed & breakfasts eller praktiske vandrehjem, finder du det perfekte sted at bo her. Vores hoteller og indkvarteringssteder står klar til at byde dig velkommen med åbne arme og sikre, at dit ophold bliver både behageligt og mindeværdigt.

Hurtigt fra A til B

Når det kommer til logistik, er Herning kendt for korte afstande. Vores by er godt forbundet, og det er nemt og hurtigt at komme fra dit overnatningssted til arenaen. Med velfungerende offentlig transport, gode cykelstier osv., er det let at navigere rundt i byen, så du kan fokusere på det vigtigste - at nyde verdensklasse ishockey!

Erfaring og ekspertise

Som værtsby for anden gang har vi masser af erfaring med at tage imod ishockeyfans. Vi ved, hvad der skal til for at skabe den perfekte ramme om en stor sportsbegivenhed. Fra det øjeblik du ankommer, til du rejser hjem, vil vi sørge for, at du føler dig velkommen og værdsat. Byens dedikerede team af frivillige og professionelle er klar til at hjælpe dig med alt, du har brug for, så du kan få den bedste oplevelse muligt.

Kom og oplev spændingen, fællesskabet og den fantastiske stemning, der opstår, når verdens bedste ishockeyspillere samles.