©  Foto:

Jonah Blacksmith - Filmkoncert

Lørdag 29. marts 2025 kl. 20.00.

Der venter publikum en intens, gribende og medrivende oplevelse ud over det sædvanlige, når det særdeles succesfulde syvmandsorkester Jonah Blacksmith fra Thy næste år gæster Herning. Koncerten er en såkaldt live-filmkoncert, der på livsbekræftende og hjertegribende vis veksler mellem at være en dokumentarfilm om mennesker, ophav og drømme på den ene side og en håndspillet livekoncert på den anden.
 
I dette spændingsfelt får bandets sange en klangbund af levet liv, ligesom koncertformen slet og ret er en hyldest til fællesskabet, samhørigheden og glæden ved at spille sammen. Publikum kan se frem til et både spændende og alternativt take på en audio-visuel oplevelse, der vil mere end blot at underholde.
 
- Filmkoncerten betyder noget ganske særligt for os. Det er hjerteblod, og vi tror på, at filmen, hånd i hånd med sangene, kan røre ved noget i os allesammen. Vi er stolte af at kunne fortælle om de ting, vi er rundet af, om familie, om dem, vi elsker, og ikke mindst at turde dele frygten for at miste hinanden og os selv som mennesker, udtaler brødrene og frontfigurerne Simon og Thomas Alstrup og fortsætter:
 
- At muligheden nu byder sig for at spille to ekstra live-filmkoncerter i mægtige Jyske Bank Boxen og Royal Arena er mildest talt svært at få armene ned over - selv for en flok thyboer. Vi glæder os ubeskriveligt meget og tør godt love, at man med en billet i hånden til en af de to koncerter kan forvente noget, der kommer til at sprænge alle rammer for, hvad vi hidtil har disket op med.

 

TRANSPORT FØR KONCERTEN:

BUS:
Kør med ekstra busserne på linje 6 fra Herning Station perron 7 til Jyske Bank Boxen.
Ekstra busser kører hvert kvarter fra kl. 18.00 til kl. 20.00.
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk.

TRANSPORT EFTER KONCERTEN:

BUS:
Tag ekstra bybusser på linje 6 fra Jyske Bank Boxen til Herning Station efter koncerten. Ekstra busser kører i fast rutekørsel fra kl. 22.00 til kl. 23.00.
Sidste bus afgår, når der ikke er flere ventende passagerer ved busserne.

TOG:
Se oplysninger om priser og billetter på GoCollective.dk og dsb.dk

Busbilletter og priser:
Du kan bruge Midttrafik app, rejsekort, pendlerkort og kontanter 26 kr. pr. tur.

Se alle tider på Rejseplanen.dk

 

SPIS & SOV

Spis godt på en lokal restaurant inden filmkoncerten, og når filmen er ovre, kan du slappe af med en overnatning.