© Foto:
Lillelund Engpark/Hjertesti
Lillelund Engpark består af en stor klimasø, der indbyder til bevægelse, læring samt gode natur- og friluftsoplevelser. Her kan du løbe, cykle, gå en tur, bruge fitness-redskaber og lufte din hund.
Stien rundt om søerne er belyst, asfalteret og handicapegnet. Stien er ca. 2,3 km. og har lyskilder hele vejen rundt. Lyset er slukket fra kl. 23 til kl. 6 om morgenen.
Områdets naturindhold forventes at blive meget varieret. Legebakkerne kan bruges til drageflyvning og kælkebakker. Under normale forhold vil det være muligt at krydse søen på vadestedet, men færdslen foregår på eget ansvar.