Laksefeber ved Skjern Å
Hvert år rejser fiskeentusiaster fra hele Nordeuropa til åerne omkring Herning for at få en unik naturoplevelse og en perfekt fangst.
Kenny Frost er ikke den eneste. Tidligt om morgenen i laksesæsonen, som løber fra 16. april til 15. oktober, er han ofte at finde et sted langs Skjern Å med sin fiskestang i hånden. Og det samme er hans syv kolleger fra Danmarks Center for Vildlaks, som alle er passionerede lystfiskere. ”For snart femten år siden, sagde jeg mit skolelærerjob op, fordi jeg ville se, om jeg kunne skabe mig en levevej indenfor det, jeg altid har brændt for, nemlig fluefiskeri” siger Kenny Frost. Og det kunne han. Først i Norge – og siden 2017 i lystfiskerinformations- og videnscenteret `Laksens Hus´, som skal formidle Skjern Ås muligheder for naturoplevelser i særklasse.
Foto:Ringkøbing-Skjern Kommune
Dér, hvor tiden står stille
For Kenny Frost er det ikke kun jagten på trofæfisk, som har gjort ham afhængig af at fiske. Følelsen af at gå i ét med naturen og opleve at tiden står stille, at der ikke er deadlines, tøj der skal tages ud af tørretumbleren eller nogen, der forventer noget af én. ”Jeg er afhængig af det. Og hvis der er en periode, hvor jeg ikke kan komme ud og fiske, så begynder jeg at bide af min familie”, siger han med et smil.
”Jeg vil helst fiske alene, men jeg vil gerne dele mine oplevelser, om jeg så bare har mistet en fisk, eller set en. Jeg vil gerne have nogen at dele det med og fortælle det til, og udveksle erfaringer,” siger han.
Det er ikke kun dét at fiske, som gør lystfiskeri til en passion for mange.
”Det er hele pakken. Hvis man ikke nyder, at der lige pludselig hænger en isfugl og kan se at der var en ørn, så får man ikke det hele med. Det er en undskyldning for at være ude i naturen på den helt fede måde, hvor man selv sætter sine mål og udfordringer” siger Kenny Frost.
Frirum fra hverdagen
Det sociale ved fiskeriet er afgørende. Og når man står der med en laks på krogen, så skeler den ikke til, om det er en pensionist eller en administrerende direktør, der står med stangen. Alle er ens.
”Det må være befriende for dem, der ligger øverst i hierarkiet til hverdag - dem der bliver set på om slipset sidder rigtigt, om de kommer for sent, og siger de rigtige ting, og gør de rigtige ting til festerne, og alt det der. Det hierarki der normalt er, det bliver udvisket, og så kommer der et nyt hierarki. Og så kan det være, at ham der er jord- og betonarbejder, han er øverst. Fordi det er ham, der er dygtig til at kaste og han har fanget mange laks,” siger han.