©  Foto:

The Rolling Stones Tribute

Onsdag 17. september 2025 kl. 20.00.

Glæd dig til en koncert fyldt med energi og autentiske fortolkninger, når nogle af Danmarks ypperste musikere indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter og vækker The Rolling Stones' legendariske hits til live. Fra første tone vil hver akkord og rå vokal bringe dig tilbage til Stones' uforglemmelige musikunivers.

Koncerten byder på stjernedrys fra nogle af landets mest anerkendte musikere. Oplev Bjørn Fjæstad, kendt fra Baal, Rytteriet, og Sebastian Wolff fra det prisvindende band Kellermensch, der med vokalpræstationer i særklasse tilfører Stones-hitsene deres personlige touch. De to kraftfulde stemmer får opbakning af landets bedste guitarister – ’Knud er Gud’ Møller og Mika Vandborg – begge med en imponerende baggrund i dansk musik.

Med respekt for de originale Stones-udgaver puster dette hyldestband nyt liv i klassikerne, og du kan glæde dig til at skråle med på hits som ’Start Me Up’, ’Satisfaction’, ’Sympathy for the Devil’, ’Wild Horses’ og mange flere.

TID

Kl. 17.00: Restaurant Teater Kælderen åbner
kl. 19.00: Baren og MCH billetsalg åbner
Kl. 20.00: Koncerten starter
Kl. 20.45: Ca. 20 min. pause
Kl. 21.50: Koncerten forventes at slutte

SPIS OG SOV

Start aftenen med en lækker middag på én af byens restauranter, og efter koncerten kan du overnatte på et af Hernings komfortable hoteller.