©  Foto:

Skarrild - Karstoft Museum og Lokalarkiv

Museet ligger 18 km sydvest for Herning og har en mindestue, som beskriver begivenhederne, da en engelsk bombeflyvemaskine blev skudt ned om natten den 27. august 1944.

Om Kirkely
Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv holder til i det lille hus Kirkely på Hovedgaden.

Kirkely er bygget i 1844/-45, efter sigende af Pastor Christiansen.

Indenfor i de lave, men hyggelige stuer, er én af dem indrettet som mindestue over 7 allierede flyvere, som i deres Lancaster-bombemaskine blev skudt ned den 27. August 1944. De 7 besætnings-medlemmer, der omkom, ligger begravet på kirkegården. I museet er der også samlet en del lokalhistoriske dokumenter.

Slægtsforskning og arkivarbejde
Et helt kapitel for sig er hvad arkivleder, Verner Nørgaard Andersen (1930-2006), i løbet af årene havde fået registreret i sit edb-anlæg. Det drejer sig om et slægtsforskningsregister på hen ved 13.000 navne på folk fra Skarrild og omegn.

Åbningstider: Søndag fra kl. 14.00 til kl. 16.00, eller efter aftale.
Lukket 20. december til 31. januar.
Ved besøg uden for åbningstid bedes der rettet henvendelse på tlf. +45 24 82 53 16 / +45 29 68 37 60.

For yderlig information:
www.skarrild.dk