
Tina Dickow og Helgi Jónsson
Søndag 18. maj 2025 kl. 20.00.
Glæd dig til en unik koncertoplevelse, når Tina Dickow og Helgi Jónsson gæster MCH Herning Kongrescenter 18. maj 2025 med en intim duo-koncert.
Efter at have høstet stor succes i otte europæiske hovedstæder, vender de nu tilbage til Danmark og inviterer til en medrivende koncert i Herning. Gaffa kvitterede med fem stjerner, da duoen i marts optrådte på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, samt kommentaren:
’Jonssons og Dickows underfundigt tankevækkende og selvironisk humoristiske historier om deres svære kærlighed, skabte modvægten til de melankolske og dybsindige sange.’
En musikalsk duo med et fælles liv
Siden 2008, hvor Dickow og Jonsson blev kolleger og senere også partnere, har de arbejdet tæt sammen – både musikalsk og privat. Fra deres hjemmestudie i udkanten af Reykjavik har de sammen skrevet og indspillet fem af Dickows albums og to af Jonssons. Blandt deres fælles værker finder du nogle af Dickows største hits som 'Someone You Love', 'You Wanna Teach Me To Dance', 'Fancy' og 'Welcome Back Colour'.
De to har spillet hundredvis af koncerter i ind-og udland i alle tænkelige konstellationer, og som musikere i hinandens bands, og nu har du altså muligheden for at opleve dem helt tæt på til en intim duo-koncert i Herning.
TID
Søndag 18. maj 2025 kl. 20.00.
kl. 19.00: Baren og MCH billetsalg åbner
Kl. 19.30: Dørene til salen åbner
Kl. 20.00: Koncerten begynder
Der er pause i løbet af koncerten
SPIS OG SOV
Start aftenen med en lækker middag på én af byens restauranter, og efter koncerten kan du overnatte på et af Hernings komfortable hoteller.