Grøn oplevelse
©  Foto:

Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter

Den smukke, hvide hovedbygning på Vejlsøhus har i over hundrede år prydet bredden ved Silkeborgsøerne. Engang var det kun de syge, der kunne bo her, da Vejlsøhus oprindeligt blev bygget som et tuberkulosesanatorium. I dag kan du opleve historien og roen på egen hånd i denne naturskønne oase.

Fra historisk sanatorium til moderne kursuscenter og hotel med et frisk pust af Sport & Outdoor

Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter byder i dag på et unikt ophold med fokus på miljø og bæredygtighed samt et væld af spændende Sport & Outdoor-aktiviteter. Midt i det smukke Søhøjlandet og med AQUA Akvarium og Dyrepark som nabo får du en helt særlig oplevelse – Nordeuropas største ferskvandsakvarium kombineret med smukke stier, store søer, dyreanlæg og skovområder lige uden for døren.

På Vejlsøhus bor du komfortabelt med eget badeværelse, fladskærms-tv og gratis WIFI på alle værelser, og hotellet ligger perfekt for naturelskere.

Fra hotellet kan du udforske det betagende landskab med gå- og løbestier gennem skovene og langs søerne, eller du kan leje en MTB og tage på en frisk cykeltur. Kort til ruterne kan du nemt hente i receptionen – det er bare at spørge!

Tæt på by og natur

Almindsø ligger kun 2 km fra hotellet og er et populært bade- og fiskested, og det centrale Silkeborg, Danmarks Outdoor Hovedstad kun 2,5 km.

Se, hvad andre deler på Instagram

#vejlsøhus #visitsilkeborg #visitaarhusregion