Yoga og brunch - med Annemette Linneberg
Søndag 26. januar 2025 kl. 9.00-12.00.
En formiddag i zen – med yoga og surdejsboller.
Tag dig selv og din yogamåtte under armen – og måske også en veninde, en søster eller en stivbenet onkel, der har godt af lidt udstræk og en god brunch.
Annemette Linneberg fra Linneberg yoga vil guide dig gennem 1,5 times Iyengar yoga med fokus på styrke og kropsbevidsthed. Timen tilrettelægges, så alle kan være med uanset alder og fysisk form.
Efter yoga (kl. 9.00-10.30) er der brunch ved de røde borde i Spisesalen. Her kan du nyde en brunch-tallerken med;
- Surdejsgræskarbolle med pisket smør
- Vesterhavsost og sylt
- Æggemuffin med grønt og rugbrødsknas
- Yoghurt med hjemmelavet granola
- Kanelsnurre og frugtsalat
- Hertil kaffe, the og saft ad libitum.
Der kan max. være 25 på holdet, og man skal huske at medbringe sin egen yoga-måtte.