Historiske attraktioner
Oplev historiens vingesus og besøg egnens smukke gamle kirker.
Midtjyllands historie
Her kan du dykke ned i historien fra Midtjylland og lære mere om flygtningekirkegården ved Grove og Hernings tekstilhistorie.
Læs artiklen
#klosterlundmuseum #visitherning
På Klosterlund Museum kan du se udstillinger med tørvearbejdets maskiner og originale arkæologiske fund helt tilbage fra jægerstenalderen. Vi fortæller historien om, hvordan der har boet mennesker i området i flere tusinde år, hvordan de levede – og især om hvordan de gennem årene har udnyttet mosernes tørv.
For børnefamilier er der mulighed for fri leg på vores store naturlegeplads med udsigt til Bølling Sø. Du kan også hilse på gamle landbrugsracer af heste, kaniner, gæs, duer og høns. Og om sommeren viser vores frivillige, hvordan det hårde arbejde foregik, dengang mænd gravede tørv med hånd- og maskinkraft.
Når du er færdig i udstillingerne, kan du gå en tur i de smukke omgivelser, nyde din medbragte mad under trækronerne – eller slutte dagen af med et besøg i vores lille museumsbutik.
Oplev en mangfoldig bilsamling
Autogalleriet Herning er en udstilling med mere end 120 spændende privatejede veteranbiler, klassiske biler, liebhaverbiler, veteranmotorcykler og andre transportmidler, og udstillingen spænder aldersmæssigt over næsten 100 år med enkelte biler helt tilbage fra 1920’erne.